elektriker

Efteruddannelse med mange muligheder - automationsteknolog

Mange tror, at så snart man har færdiggjort en erhvervsuddannelse, så kommer man ikke videre. Man kommer til at lave præcis det samme hver eneste dag, og man har ingen muligheder for at videreuddanne sig. Tror du også det? Så skal du altså skynde dig at tro om, for det er overhovedet ikke rigtigt. En af grundende til at du tager fejl er, at der blandt andet findes en masse efteruddannelser. En super spændende efteruddannelse er automationsteknologuddannelsen. Automa... Hvad for noget? Det er ikke sikkert, at du har hørt om den før, så vi har listet tre grunde til, hvorfor du bør vide mere om den ;-)

Tjen kassen og få job med det samme

  1. Efter endt uddannelse, er du garanteret et job, da der desværre er stor mangel på automationsteknologer
  2. Du kommer til at tjene kassen – startlønnen er 35.000 kr. (uden pension og tillæg). Det er altså mere end, hvad startlønnen er for mange universitetsuddannelser.
  3. Du får et arbejde, der er super fedt og fyldt med mange forskellige muligheder

Og så er uddannelsen i øvrigt meget mere end 'noget med teknik i biler'!

Skarpe kompetencer og kreativ indsigt

Som automationsteknolog kommer du til at arbejde med robotteknologi i forbindelse med automatiske anlæg og styresystemer. Desuden er det automationsteknologen, der er til stede, når der skal laves innovative automatiseringsprojekter, fordi der er brug for automationsteknologens skarpe kompetencer samt kreative og tekniske indsigt.

Uddannelsen er meget bred, og du har derfor mulighed for at få arbejdsopgaver inden for programmering, udvikling, teknisk innovation, procesoptimering og projektering. Du skal altså ikke være bange for, at du bare får de samme arbejdsopgaver hele tiden!

Det stopper ikke her

Som sagt er uddannelsen til automationsteknolog en efteruddannelse, der tager to år, og du kan blandt andet tage den på Københavns Erhvervsakademi.

Efter de to år, kan du se frem til mange fede arbejdstitler; projektleder, koordinator og teknisk leder. Du kan få arbejde i private industrivirksomheder, produktionsvirksomheder og offentlige forsyningsvirksomheder. Du kan blandt andet få arbejde i vindmølleindustrien, og hvis du gerne vil arbejde i den maritime industri, har du også mange muligheder for det.

Selvom automationsteknologuddannelsen er en efteruddannelse, så stopper dine muligheder slet ikke her. Efter de to år kan du nemlig læse videre, eksempelvis kan du tage en Pba. i produktudvikling og teknologisk integration eller du kan læse til maskinmester.

Hvis du gerne vil være automationsteknolog kræver det enten en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse, eksempelvis elektriker eller automatiktekniker.

Kunne du også godt tænke dig at blive automationsteknolog? ;-)

Kan man arbejde med skibe på land?

Foto: Morten Holtum

Foto: Morten Holtum

Har du hørt om den maritime branche, men tænkt at det ikke er noget for dig, da du ikke er interesseret i at arbejde ude på havet? Så er du helt forkert på den, for der findes masser af jobs til lands – også selvom du tager en maritim uddannelse.

Tro om igen!

Har du egentlig hørt, at der er noget, der hedder den maritime branche? Har du tænkt over, hvad det er for en branche? Måske har du hørt om den, og du tænker, at det er en branche med folk der arbejder ombord på skibe? Det er ikke helt forkert – men det er heller ikke rigtigt.

I den maritime branche finder man både rederier og virksomheder, der bygger skibe og udvikler udstyr til skibene. Den maritime branche er en del af det, vi kalder for Det Blå Danmark. Det Blå Danmark er også shippingindustrien, som er dem, der sørger for, at der bliver fragtet varer rundt mellem landene på verdenshavene.

LÆS MERE: Et hav af muligheder – hvad venter du på?

Men det er også lidt forvirrende, at man ikke behøver at arbejde ombord på et skib, når man arbejder i en branche, der har med skibe og søfart at gøre. Selvfølgelig er der nogen, der skal styre skibet, men du behøver ikke at arbejde ude på havet, bare for at blive en del af den maritime branche. Vidste du egentlig, at Danmark er blandt verdens førende maritime nationer?

En motor på højde med tre giraffer

Men hvad kan du så lave, hvis du gerne vil arbejde i denne kæmpe industri, men helst bare vil arbejde til lands? Nogle af arbejdsopgaverne i de store danske maritime virksomheder er at bygge motorer til skibe. I Danmark er verdens største og stærkeste skibsmotor blevet bygget. I 2007 var den største motor 29 meter lang og 14,6 meter høj. Det betyder, at den var lige så høj som tre giraffer, der stod oven på hinanden!

Du kan også få et arbejde hos et skibsværft. Et skibsværft er hvor skibe og både bliver bygget, og det er også her de skal hen, hvis der er noget, de skal have repareret. Et skib består af rigtig mange dele og rigtig mange metalplader, så hvis du synes det kunne være sjovt at arbejde med metal, er det en rigtig god ide, at få arbejde som eksempelvis industritekniker i den maritime branche. Nogle skibe er 400 meter lange – så der er altså ret meget, der skal bygges.

Det kræver særlige kompetencer

Når skibet og motoren er bygget, så skal der også være elektricitet ombord på skibet. Hvis du godt kunne tænke dig et anderledes job som elektriker, så skulle du måske netop overveje den maritime branche. Der er brug for elektrikere i denne branche, og så er det et job fyldt med spændende udfordringer. Derfor er der brug for nogle helt særlige kompetencer.

Helt simpelt kan man sige, at Det Blå Danmark består af shipping industrien, som er dem der fragter varer rundt på verdenshavene og den maritime industri, som laver skibe, udstyr til skibe og også har med serviceopgaver for skibe at gøre. Så der er masser af jobs til dig, der gerne vil arbejde med skibe, men ikke vil arbejde på havet.

Matematik og IT? Vi har den rette uddannelse til dig!

Der findes et hav af forskellige uddannelser. Derfor kan det sikkert virke ret umuligt at finde ud af, hvilken uddannelse der er den rette for dig. Hvis du synes matematik er spændende, og du godt kan lide IT, så har vi måske den rigtige uddannelse for dig!

Tag en uddannelse du synes er sjov

Når du skal vælge uddannelse, er det en god ide at finde noget, som passer med dine interesser. Hvis du tager en uddannelse, hvor du kan arbejde med noget, du synes er sjovt, så bliver det hele meget bedre. Det er nemlig sjovere at blive udfordret i noget, man godt kan lide.

Udover at det gør uddannelsen sjovere, kommer man også til at arbejde med noget, man synes er spændende efterfølgende - og det er vigtigt! Man skal tage en uddannelse, man virkelig synes er interessant. Hvis der ovenikøbet er en masse fordele ved den, er det endnu bedre – og det er der, hvis du tager en erhvervsuddannelse!

Der findes så mange uddannelser, at man ikke altid er klar over, at der findes nogle, som passer til lige det, man gerne vil. Nogle uddannelser har man aldrig hørt om, og det er rigtig ærgerligt, for hvad hvis det er den perfekte uddannelse for dig? Har du eksempelvis hørt om automatikteknikeruddannelsen?

Vil du gerne arbejde med robotter?

Som automatiktekniker eller elektriker kommer du til at arbejde med matematik og IT i dit fremtidige job. En erhvervsuddannelse som automatiktekniker kan give dig et job, hvor du kan arbejde med robotter! Det kræver også, at du kan arbejde under pres, og at du kan tænke logisk. Det er et job, der virkelig kræver nogle skarpe kompetencer – er det dig?

Udover at du kommer til at arbejde med noget, du synes er sjovt, så er det også nogle uddannelser med rigtig mange gode muligheder. Afhængig af hvilken erhvervsuddannelse du synes er interessant, er der en masse forskellige muligheder for efterfølgende arbejde og videreuddannelse. En elektriker uddannelse kan eksempelvis tages som en EUX, hvilket betyder, at du både får en studentereksamen og en erhvervsuddannelse.

LÆS OGSÅ: Få dobbelt så mange muligheder - tag en EUX

Uanset hvad så overvej, hvad du godt kan lide. Der findes helt sikkert flere muligheder og sjove jobs, end du lige går og tror!

Tag en videreuddannelse som faglært

Mange vælger en erhvervsuddannelse fra, fordi de tror, man ikke kan videreuddanne sig. Det er heldigvis ikke rigtigt. Faktisk findes der flere spændende muligheder for at tage en videreuddannelse som faglært. Læs om to forskellige muligheder her.

Bliv student og faglært på samme tid

Du kan i dag blive student og faglært på samme tid. Hvis du synes, det lyder interessant, så skal du tage en EUX uddannelse. En EUX uddannelse er en rigtig god uddannelse, hvor du både har fag, der er relevante for din erhvervsuddannelse, du får gymnasiefag, og du kommer i praktik. Gymnasiefagene svarer til, at du tager en to-årig gymnasieuddannelse.

Der findes efterhånden en del erhvervsuddannelser, der kan tages som en EUX. Du kan eksempelvis tage en EUX-elektriker. Uddannelsen tager lidt længere tid end en normal erhvervsuddannelse, men til gengæld kommer du ud med dobbelt så mange muligheder for videreuddannelse.

LÆS MERE: Få dobbelt så mange muligheder - tag en EUX

Tag en videreuddannelse på KEA

Hvis du ikke er interesseret i at tage fag, der svarer til en toårig gymnasialuddannelse, kan du tage en helt almindelig erhvervsuddannelse og blive faglært. Som faglært har du stadig mange gode muligheder for at tage en videreuddannelse. Eksempelvis kan du som faglært industritekniker læse videre og blive ingeniør eller maskinmester.

Desuden tilbyder KEA - Københavns Erhvervsakademi en masse interessante videreuddannelser. Her kan du eksempelvis tage en akademiuddannelse i Automation og Drift. På uddannelsen lærer du blandt andet at udvikle og planlægge forskellige arbejdsopgaver. Der findes også en masse andre interessante efteruddannelser. Læs mere om det på hjemmesiden.

Det vigtigste er dog at huske på, at det ikke er noget slutpunkt at blive faglært. Hvis du gerne vil læse videre, findes der en masse muligheder. En erhvervsuddannelse kræver kompetente og dygtige studerende, som vil udvikle sig – er det dig?

Et hav af muligheder - hvad venter du på?

Hos Projekt Fremtidens Maritime Håndværker, fokuserer vi på de maritime erhvervsuddannelser. Men hvad er en maritim erhvervsuddannelse egentlig? Og hvad vil det sige at være en del af Det Blå Danmark?

Til lands og til vands

Det Blå Danmark er en betegnelse, der bruges til at samle alle de maritime og søfartsrelaterede virksomheder og erhverv, der findes i Danmark. Dette indebærer blandt andet store rederier, uddannelsesinstitutioner og industri- og servicevirksomheder, som leverer udstyr og service til skibe.

Faktisk er Det Blå Danmark det mest succesrige og globaliserede erhverv i Danmark. Derfor er der også brug for nogle dygtige og højtkvalificerede medarbejdere. Mange af disse medarbejdere har en erhvervsuddannelse som eksempelvis smed eller elektriker.

LÆS MERE: Smedeuddannelsen: Kan du bruge både hænder og hoved?

At arbejde i Det Blå Danmark betyder ikke, at man skal arbejde på et skib. Der findes mange store maritime virksomheder, hvor medarbejderne arbejder til lands. Og der er brug for mange virksomheder. Afhængigt af hvor stort et skib, der skal leveres udstyr til, kan der være mellem 1.000 og 2.500 virksomheder, som hjælper med det.

Skal du lave motoren til verdens største skib?

En maritim erhvervsuddannelse er en erhvervsuddannelse som eksempelvis industritekniker, automatiktekniker, smed og elektriker. Herefter får du en praktikplads hos en maritim virksomhed, så du netop opnår de kompetencer, der er brug for.

Noget at det kan man komme til at arbejde med, er at udvikle udstyr og dele til brug på skibe. Det kan eksempelvis være dele til motoren. Man Diesel & Turbo, som er en stor dansk maritim virksomhed, har været med til at lave motoren til verdens største containerskib!

FUN FACT: Hvis du går hele vejen rundt om skibet, har du næsten gået en kilometer, da skibet er 400 meter langt og 59 meter bredt. Det betyder også, at den næsten er fire fodboldbaner lang.

Man får en god løn, når man arbejder i Det Blå Danmark. Ser man på den gennemsnitlige løn for en medarbejder i Det Blå Danmark, er den højere end gennemsnittet for alle beskæftigede i Danmark. Der er altså mange gode grunde til at arbejde i den maritime branche.

Der er brug for dig

I Danmark er der rigtig mange mennesker, der arbejder i den maritime branche. Faktisk er der ansat omkring 115.000 mennesker i Det Blå Danmark – enten direkte eller indirekte. Af alle dem har 40 procent en erhvervsuddannelse.

Desuden er Danmark en af verdens største shipping nationer, så det er en rigtig vigtig del af Danmark. Du kan både komme til at arbejde på land og til vands. Hvis du synes, det kunne være spændende at sejle, kan du tage maskinmesteruddannelsen eller videreuddanne dig til maskinmester, efter du har taget en af de andre maritime erhvervsuddannelser.

Uanset hvad har Det Blå Danmark hårdt brug for dig! Det forventes, at der om fire år vil mangle hele 20.000 medarbejdere inden for jern- og maskinindustrien, og mange af disse er ansatte i den maritime industri. Så med en maritim erhvervsuddannelse kan du forvente god løn, masser af muligheder og et fedt job! Hvad venter du på?

Elektrikeruddannelsen: Dusør – de har brug for dig!

Er du ambitiøs? Kan du arbejde præcist? Kan du komme med den bedste løsning og er du vild med teknik? Hvis du svarer ”ja” til disse spørgsmål, så burde du måske søge ind på elektrikeruddannelsen!

Elektrikeruddannelsen efterspørger dygtige unge

Elektrikeruddannelsen er en super spændende uddannelse for dig, der synes teknik er sjovt og som er vild med at få tingene til at virke. Trods det er der en meget stor efterspørgsel på unge med en erhvervsuddannelse som elektriker. Derfor kan du få en god uddannelse, og på samme tid har du rigtige gode muligheder for at få et job efterfølgende.

Uddannelsen giver dig en masse muligheder. Elektrikeruddannelsen kan tages som EUX, hvilket vil sige at du tager en gymnasialuddannelse sammen med din erhvervsuddannelse. Desuden har du mulighed for at videreuddanne dig efterfølgende, eksempelvis som miljøteknolog. Alt efter hvilken elektrikeruddannelse du vælger, er der forskel på, hvor lang tid uddannelsen varer. Uddannelsen kan tage mellem 2,5 år til 4,5 år.

En anden interessant mulighed er at bliver elektriker i den maritime branche. Her får du nogle helt særlige arbejdsopgaver, hvor du blandt andet kan arbejde med skibsinstallationer. Det er en utrolig spændende branche, hvor der er rigtig gode muligheder for jobs – så hvis du har lyst til at prøve noget anderledes, skal du overveje at blive maritim elektriker.

Særlige kompetencer til en branche i udvikling

Gennem elektrikeruddannelsen kommer du til at få en helt særlig og interessant viden. Du lærer at arbejde med intelligent elforsyning og energieffektivisering. Du lærer at kunne installere og vedligeholde computerstyrede el-systemer, og så kommer du til at arbejde med automatisering i forhold til robotter. Så er du vild med det, er elektrikeruddannelsen helt sikkert noget for dig.

Desuden er det en branche, der konstant er i udvikling. Der kommer hele tiden nye teknologier til, og du kommer derfor til at få en masse spændende arbejdsopgaver og får viden om alt det nyeste. Elektrikeruddannelsen kræver også, at du både er dygtig teknisk og håndværksmæssigt. Derudover er det godt med kompetencer i blandt andet kommunikation og projektledelse.

Hvis du synes det lyder godt, kan du læse meget mere om uddannelsen på Technical Education Copenhagen og Københavns Tekniske Skole.